NyhederGrønt håndværkerfradrag og større servicefradrag

Grønt håndværkerfradrag og større servicefradrag

Folketinget har vedtaget at forbedre reglerne i den såkaldte BoligJobordning. Fra og med den 1. januar 2025 kan lønudgifter til grøn istandsættelse fratrækkes, og servicefradraget er forhøjet mv.

Fagligt nyt

Grønt håndværkerfradrag

Grønt håndværkerfradrag

Det grønne håndværkerfradrag gælder for såvel familiens helårs- som fritidsbolig. Det årlige fradrag pr. person udgør 8.500 kr. (2025).

Fradraget for lønudgiften gives f.eks. til energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.

Følgende ydelser er omfattet af fradraget:

  • Isolering af tag og loft
  • Reparation og forbedring af skorsten
  • Udskiftning af vinduer og yderdøre
  • Isolering af ydervægge og gulve
  • Afmontering af eksisterende brændeovn og pejseindsats
  • Arbejde på anlæg til vandbåren varme
  • Arbejde på solceller og husstandsvindmøller, når skattereglerne for erhvervsmæssig virksomhed ikke anvendes
  • Arbejde på solfangere, varmepumper og elvandvarmere
  • Installation, reparation eller forbedring af ventilation
  • Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn
  • Radonsikring

Servicefradrag

Servicefradraget giver ret til skattemæssigt fradrag for lønudgifter til f.eks. rengøring, børnepasning og havearbejde, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen.

Fra og med den 1. januar 2025 er der sket en væsentlig forhøjelse af servicefradraget. Fradraget udgør i 2025 17.500 kr. pr. person.

Nye ydelser er blevet omfattet af fradraget, f.eks. træfældning, bortskaffelse af væltede træer, anlæg af ny græsplæne, rensning af tagrender og installation af tyverialarm.

I 2025 - 2027 kan der desuden fås fradrag for lønudgifter til reparation af hårde hvidevarer.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte din revisor i Christensen Kjærulff.

Kilde: Denne artikel er udgivet i FACIT.

Netværk

Christensen Kjærulff har et stort netværk bestående af en lang række pengeinstitutter, advokater og konsulenter. Vores dygtige samarbejdspartnere er med til at sikre, at vi kan give vores kunder den bedst kvalificerede rådgivning.

Nexia logo
Nexia International
Christensen Kjærulff is a member of Nexia, a leading, global network of independent accounting and consulting firms. Please see the “Member firm disclaimer” for further details.
RevisorGruppen Danmark logo
RevisorGruppen Danmark
Vi er medlem af RevisorGruppen Danmark, som er en sammenslutning af uafhængige statsautoriserede revisionsfirmaer, der skal sikre en høj kvalitet og faglig udvikling i arbejdet.