KundeudtalelserCopenhagen United

Copenhagen United

Hos Christensen Kjærulff får jeg de to ting, som er vigtigst for mig, når jeg køber rådgivningsydelser; nemlig kompetencer og tillid.

Copenhagen United ApS - Logo
Nicolaj Højer Nielsen
Entrepreneur & Investor

Nicolaj Højer Nielsen er manden bag investeringsfonden Copenhagen United, der investerer i starts-ups i hovedsageligt Skandinavien. Nicolaj fokus er primært IT-virksomheder, der er i det helt tidlige stadie - han er bl.a. medstifter af Sepior, CodeSealer, Penneo og Motilitycount.

Et samarbejde med mange år bag sig

Samarbejdet mellem Nicolaj og Christensen Kjærulff har flere år bag sig. Nicolaj var tidligere kunde i et andet revisionsfirma med Anders Ingemann Hansen som revisor. Da Anders valgte at vende tilbage til Christensen Kjærulff fulgte Nicolaj trop, og lige siden har Christensen Kjærulff været revisorer for både hans holdingselskab og en række af de selskaber, hvori Nicolaj har investeret. Nicolaj udtaler:

"Hos Christensen Kjærulff får jeg de to ting, som er vigtigst for mig, når jeg køber rådgivningsydelser; nemlig kompetencer og tillid. Og det ved jeg, der er hos jer, og det er derfor jeg har været kunde hos jer i så lang tid."

Kompetent rådgivning

Ligesom for de fleste af vores kunder hjælper vi Nicolaj med alle de basale regnskabsopgaver og udarbejder årsrapporter for selskaberne. Derudover er det især skatterådgivning, vi assisterer Nicolaj med. Med en investeringsfond som den Nicolaj har, står han tit midt i opkøbs- og fusionssager, hvor han har brug for rådgivning omkring skatteforhold.

"I det jeg laver, er der ofte mange penge involveret og ofte også andres penge. Derfor er sindssygt vigtigt for mig, at jeg har kompetente rådgivere med på sidelinjen, som jeg har tillid til."

Konkrete svar på konkrete spørgsmål

I den branche, som Nicolaj er i, er tempoet højt og der tages mange beslutninger på relativt kort tid. Derfor er det vigtigt, at hans rådgivere også kan følge med og yde den hjælp, han har brug for, når han har brug for den.

"Med Anders og hans team får jeg typisk konkrete svar på de spørgsmål, jeg har. Et lille spørgsmål bliver ikke blæst helt op til noget, som jeg slet ikke har efterspurgt. Derfor kan jeg altid have tillid til min revisor. Jeg ved altid, at jeg får kompetent rådgivning til en fair pris."

Netværk

Christensen Kjærulff har et stort netværk bestående af en lang række pengeinstitutter, advokater og konsulenter. Vores dygtige samarbejdspartnere er med til at sikre, at vi kan give vores kunder den bedst kvalificerede rådgivning.

Nexia logo
Nexia International
Christensen Kjærulff is a member of Nexia, a leading, global network of independent accounting and consulting firms. Please see the “Member firm disclaimer” for further details.
RevisorGruppen Danmark logo
RevisorGruppen Danmark
Vi er medlem af RevisorGruppen Danmark, som er en sammenslutning af uafhængige statsautoriserede revisionsfirmaer, der skal sikre en høj kvalitet og faglig udvikling i arbejdet.