NyhederSnart skal alle selskaber bruge et digitalt bogføringssystem

Snart skal alle selskaber bruge et digitalt bogføringssystem

Opfylder du kravene?

Fagligt nyt

Det er specifikke krav til bogføringssystemet

Snart skal alle selskaber bruge et digitalt bogføringssystem

Holdingselskaber og andre mindre selskaber er omfattet af bogføringsloven. Det betyder, at de bl.a. skal sørge for bogføring, opbevaring af dokumentation og anvendelse af et digitalt bogføringssystem.

Herunder gennemgår vi, hvilken betydning det har for dit selskab.

Digitaliseringskravet

De, som har pligt til at indsende årsregnskab til Erhvervsstyrelsen (i praksis alle selskaber), er forpligtet til at bruge et digitalt bogføringssystem.

Reglerne om digitalisering for de virksomheder, der benytter et ikke-registreret bogføringssystem, træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2024 eller senere. Det betyder, at har du et holdingselskab med regnskabsafslutning 30. juni, så er din virksomhed allerede omfattet af kravet.

Kravet om at have et digitalt bogføringssystem omfatter alle selskaber uden undtagelse.

Personligt ejede virksomheder (for eksempel enkeltmandsvirksomheder) er først forpligtet til at bruge et digitalt bogføringssystem fra og med regnskabsåret 2026.

​Valg af regnskabssystem

Virksomheden kan fremover anvende to typer regnskabssystemer:

  • Et registreret bogføringssystem, hvilket betyder, at bogføringssystemet er kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, således det opfylder kravene i bogføringsloven.
  • Et ikke-registreret bogføringssystem, som betyder, at virksomheden selv har ansvaret for, at bogføringsloven overholdes.

Er virksomheden et holdingselskab eller et mindre selskab, vil det være hensigtsmæssigt at benytte et registreret bogføringssystem, da virksomheden i så fald er sikker på, at bogføringsloven overholdes. Bemærk i den sammenhæng, at Excel ikke er et registreret system og ikke overholder bogføringsloven, da et bogføringssystem bl.a. skal kunne:

  • sende og modtage e-fakturaer.
  • opbevare de omfattede bilag digitalt.
  • tage sikkerhedskopi af bogføring.

Se listen over registrerede bogføringssystemer her Liste over registrerede bogføringssystemer.

Kontakt

Er du i tvivl, om din virksomhed opfylder kravene, eller om du er tilstrækkelig forberedt, er du velkommen til at kontakte din revisor hos Christensen Kjærulff.

Netværk

Christensen Kjærulff har et stort netværk bestående af en lang række pengeinstitutter, advokater og konsulenter. Vores dygtige samarbejdspartnere er med til at sikre, at vi kan give vores kunder den bedst kvalificerede rådgivning.

Nexia logo
Nexia International
Christensen Kjærulff is a member of Nexia, a leading, global network of independent accounting and consulting firms. Please see the “Member firm disclaimer” for further details.
RevisorGruppen Danmark logo
RevisorGruppen Danmark
Vi er medlem af RevisorGruppen Danmark, som er en sammenslutning af uafhængige statsautoriserede revisionsfirmaer, der skal sikre en høj kvalitet og faglig udvikling i arbejdet.