Et kæmpe stort tillykke til vores dygtige kollega Rasmus Justesen, som den 6. november bestod en af Danmarks mest krævende eksamener og nu kan tilføje titlen statsautoriseret revisor til sit CV.
Siden Rasmus startede hos os for over fire år siden, har han vist en enestående ambition og et stort personligt engagement både over for kunder og kollegaer. Hans karriere tog for alvor fart, da han besluttede sig for at tilmelde sig SR-akademiet, og han har lagt et imponerende arbejde i sin udvikling siden da.
Som Rasmus’ leder og mentor, Elan Schapiro, har udtalt: "Alle kollegaer til Rasmus, der har fulgt ham tæt op til eksamen, har været dybt imponerede over hans dedikation og det overblik, han har udvist gennem hele forløbet."
Endnu en gang stort tillykke med din flotte præstation, Rasmus – vi glæder os til at følge din videre rejse.